Business

Pladerne er ikke blot tilbage, de er ved at overhale flere af de andre medier, der tilbage i 1990’erne var årsagen til, at flere og flere afskrev vinylpladen en plads i fremtidens musikbillede. Det har ændret sig markant, så LP’en i dag nærmer sig samme indtjeningsgrad i det samlede musikbillede som downloads og CD’er.

Virksomhed

avXperten

Adresse

Teknologivej 15, 8500 Grenaa

Telefon

86 32 71 71

E-mail

info@avXperten.dk

Webside

https://www.avxperten.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 22. februar

Vinylplader - det eneste alternativ til streaming?

Udsolgt! Vi har ikke flere pladespillere. Større end YouTube og tæt på en tredobling i musikbranchens samlede indtægtsbillede på blot fire år. Vinylpladerne er langt fra død og begravet. Situationen er nærmere den, at LP’erne har rejst sig fra graven og tilbyder musikelskere noget, som de ikke kan få mange andre steder.

Hele branchen omkring produktion af vinylplader, udgivelser derpå og salg og produktion af pladespillere og tilbehør har fået et opsving, der især har været markant over de sidste fem år. Pladespilleren er i den grad kommet tilbage i de danske stuer.

- Den voldsomme efterspørgsel på pladespillere har overrasket os. Da vi begyndte at sælge dem i 2011, var det med et lille udvalgt sortiment i den lave ende af prisskalaen. I 2018 havde vi svært ved at følge med på den konstant stigende efterspørgsel. I dag er pladespillere i den dyre ende af prisskalaen også langt mere efterspurgte, end de billige er det, fortæller Frederik Nielsen fra AvXperten.

Julen har bragt velsignede pladespillere

Overraskelsen var stor i 2015, da Amazon meldte ud, at deres mest sælgende produkt indenfor kategorien “home audio” var en pladespiller og ikke Sonos. Den markante efterspørgsel af pladespillere i julehandlen er ikke stilnet af. Herhjemme måtte en stor elektronikwebshop som AvXperten melde udsolgt af pladespillere flere gange i månederne op til julen 2018.

- Hen mod julesalget kunne vi slet ikke følge med. Vi måtte desværre melde udsolgt flere gange i både oktober, november og december, fortæller Frederik Nielsen.

Vinyl forener generationerne

Opfattelsen af at det kun var de ældre generationer med hang til nostalgi, der stadig hørte og købte vinylplader, hører efterhånden lige så meget fortiden til som købte downloads.

- Vi oplever, at der kommer flere og flere til messerne. Jeg kan ikke forklare, hvorfor de er blevet moderne, men vi oplever, at mange af dem, der solgte deres pladesamling, kommer ud for at se, om de kan finde nogle af de gamle plader igen, men der er kommet mange unge til, som er opvokset med mor og fars pladesamling, som gerne vil have deres egen, fortæller Jesper Jannik fra foreningen Vinylmani, der står bag de to årlige plademesser i Odense.

Streamingtjenesterne har på forholdsvis få år sat sig solidt på tronen, når musikbranchens indtægtskilder gøres op. Derimod er CD’erne og de købte downloads faldet markant i markedsandelen. Spørgsmålet er her, om CD’erne ender med samme kultstatus, som reelt holdt LP’erne i live, eller om de ender med at forsvinde helt. Det sidste kan meget vel blive situationen for de købte downloads, idet de på mange fronter tilbyder det samme som streamingen gør.

- Det peaker på et eller andet tidspunkt, men næsten alle bands udgiver på vinyl i dag. Jeg tror, at det vil være uændret i 2019. Jeg tror, at vi er ved at se toppen, men jeg tror ikke på, at det dykker igen, siger Jesper Jannik.

FAKTA

Vinyl udgjorde i 2017 3,9% af musikselskabernes samlede indtægter. Det svarer til 21,4 mio. kr., mens YouTube i 2017 stod for 17 mio. kr. (Kilde: Musikselskaber 2017).

Odense Internationale Plademesse afvikles to gange om året. Det er altid den første lørdag i april og den første lørdag i oktober. Apriludgaven er 66. gang, at plademessen slår dørene op.

Lokaliseret i Grenaa beskæftiger AvXperten 70 medarbejdere, der dagligt sender tusindvis af pakker med alt fra antennestik til pladespillere til kunder landet over.