Business

Det er ikke til at komme uden om, at det er dejligt at komme på ferie. Så er det selvfølgelig endnu bedre, hvis det kan gøres billigt.

Virksomhed

Rejsespejder

E-mail

info@rejsespejder.dk

Webside

https://rejsespejder.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 6. december

Sådan finder du billige rejser og ferier

Hvordan finder man billige rejser og ferier? Det er et af livets store spørgsmål, og det er et spørgsmål, som mange danskere stiller sig selv hvert år, når vinterkulden indtræder, vejret bliver gråt, og når man drømmer sig væk til korte rejser til forlænget weekend.

Her giver vi dig nogle af de bedste tips til at finde rejser til gode priser, så du kan få fornyet energi i hverdagen efter en dejlig og afslappende ferie til udlandet.

Sæt tid af til at finde gode tilbud

Det kan virke som den lette løsning bare at tage det første og det bedste eller at få et rejseselskab til at indhente et tilbud på en rejse. Men til gengæld betyder det også, at du i langt de fleste tilfælde kommer til at betale langt mere end nødvendigt for din rejse.

Sæt derfor tid af til at undersøge markedet. På den måde finder du de bedste tilbud. Lidt ligesom hvis du skal købe et par vinterstøvler på nettet, hvor du bruger tiden på at finde den hjemmeside, der sælger dem billigst.

Vær fleksibel og tænk ud af boksen

Hvis du gerne vil finde den billigste rejse, er der mange penge at spare, hvis du er fleksibel i forhold til destination og datoer. Så brug tid på at undersøge, om det eksempelvis er billigere at rejse dagen før - eller dagen efter.

Herudover er det en god idé at tænke lidt ud af boksen - og ud af højsæsonen. Er det muligt for dig at tage på ferie uden for højsæsonen, er der nemlig mange penge at spare. Her finder du de billigste rejser 2-4 uger inden afgang. Passer det bedst med en rejse i højsæsonen, skal du enten være ude i god tid eller vente til sidste øjeblik og finde en afbudsrejse.

Undersøg alternativerne

Selvom det måske er mest bekvemt at rejse fra den lufthavn, der er tættest på både afrejse og destination, kan du spare mange penge på at undersøge alternative lufthavne. Det kan ofte være billigere at flyve fra en anden lufthavn såsom Hamborg, Malmø eller Gøteborg.

Hvis du gerne vil spare penge på din rejse, bør du også overveje andre alternativer til overnatning på hotel. Der findes mange muligheder med eksempelvis Airbnb, hvor du kan bo flot og lækkert - til en brøkdel af prisen.

Det sidste gode råd herfra er, at du skal slå til, når du ser et godt tilbud. Prisen kan nemlig have ændret sig, næste gang du tjekker.