Business

Mange ser østers som en dekadent og meget dyr spise, og man skal da også af med en mindre formue, hvis man køber dem hos fiskehandleren eller i specialforretningen. Men hvorfor ikke plukke dem selv?

Virksomhed

Grand Hotel Struer

Adresse

Østergade 24, 7600 Struer

Telefon

97 85 04 00

E-mail

sgh@struergrandhotel.dk

Webside

http://www.struergrandhotel.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 7. februar

Limfjordens frugter: Pluk dine egne østers

I Limfjorden findes den dyrebare musling i massevis, og det er frit for alle at plukke den.

Østers i Danmark

Der er mange, der tænker østers som en meget moderne, dyr og dekadent spise, men sådan har det ikke altid været. Østers har historisk set altid været en rig og vigtig ernæringskilde for folk, der har boet i Danmark. Arkæologer har fundet køkkenmøddinger, hvor store bjerge af østerskalder udgjorde størstedelen af det materiale, disse køkkenmøddinger bestod af.

Mange af disse køkkenmøddinger er mandshøje og over hundrede meter lange. Ud fra størrelsen af disse køkkenmøddinger kan man altså roligt antage, at østers har været en fast del af føden for de mennesker, der levede i Danmark helt tilbage til år 5200 f.Kr.

Østers i Limfjorden

I Limfjorden findes der to slags østers, den europæiske østers og stillehavsøstersen. Som mange måske har hørt, så har den europæiske østers, der er den oprindelige østers i Limfjorden, haft det svært de seneste år. Dette skyldes ikke mindst den invasive stillehavsøsters, der spreder sig med lynets hast, hvorfor den kan potentielt kan være skyld i, at den hjemmehørende europæiske østers er udryddelsestruet. Dette er et problem, da den hjemmehørende europæiske østers bliver set som en af verdens bedste østers, hvorfor man gerne ser, at den ikke uddør til fordel for den hurtigt formerende stillehavsøsters.

Hvad kan man gøre for at redde den verdensberømte europæiske østers fra Limfjorden, tænker du måske? Du kan spise den invasive stillehavsøsters! Det er frit for alle at høste østers i Limfjorden, hvorfor det er muligt for alle at få fingrende i den delikate spise. Selvom stillehavsøstersen måske ikke er af samme verdensberømte kvalitet som den europæiske østers, så fejler hverken smagen eller kvaliteten af stillehavsøstersen absolut ingenting. Den smager godt, og man kan lave et utal af retter af. Og det bedste af det hele er, at den er gratis. Det er altså ikke prisen, der er afgørende for, om man kan få fingrende i de danske østers, hvilket gør den supertilgængelig.

Ønsker man at gøre en tur ud af østershøstningen, kan det anbefales at indlogere sig på et af de mange hoteller, der findes ved Limfjorden. Det anbefales, at man kun høster østers i de kolde vintermåneder, hvorfor et ophold på et wellness hotel med varme bade og saunaer er en fuldstændig oplagt mulighed, og en perfekt mulighed for at afslutte en givtig dag ved vandet.

Find wellness-ophold ved Limfjorden her