Business

Flying Superkids er en velanset gymnastikgruppe.

Virksomhed

Foreningen Gymnastikgården

Webside

https://www.gymg.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 9. oktober

Lars Godbersen - født ind i Flying Superkids

Lars Godbersen er søn af stifterne af Flying Superkids, som efterhånden er en lands- og verdenskendt gymnastikgruppe, der rejser rundt med deres fantastiske opvisninger. Hvordan mon det er at være født ind på første række i en verden af akrobatik, gymnastik, sang, dans og forskellige spring?

Lars Godbersen har oplevet rejsen til succes på meget tæt hold, og hans forældre har gjort ham til en meget aktiv del af denne rejse. Han har selv i mange år været gymnast i Flying Superkids, og senere i livet erkendte han, at gymnasiet ikke var noget for ham.

Det blev begyndelsen til en årelang mesterlære, som har resulteret i Lars Godbersens position i dag. En position med rødder i hårdt arbejde, indsigt og dedikation.

Resultatet af årelang mesterlære

Da Lars Godbersen fravalgte gymnasiet, var der ikke meget tvivl om, hvad han skulle bruge sin tid på. Han gik i mesterlære hos sin far i 11 år, og i dag driver han og hans stab Flying Superkids. Det er de færreste, der har mulighed for at gøre deres passion og hobby til deres erhverv. Derfor har Lars Godbersen meget på sinde, og det mærkes tydeligt på ham som foredragsholder.

Er du nysgerrig på, hvordan en dreng med en folkeskoleeksamen kan ende med at drive en ganske almindelig forening så langt? Så kan du med fordel høre på, hvad Lars Godbersen har at sige. Han ved om nogen, hvordan det er at arbejde hårdt for at nå sit mål - uden nødvendigvis at bruge sin tid på diverse uddannelsesinstitutioner.

Lars Godbersen - dét kan han tilbyde

Lars Godbersen er i dag “cirkusdirektør” hos Flying Superkids. Han har, siden han kom til verden, befundet sig i netop den verden - en verden af showbizz og flyvende supergymnaster. Han har selv været Flying Superkid, så han ved, hvad der skal til for at dyrke idræt på eliteniveau.

Han ved også om nogen, hvad der skal til for at motivere børn, at fordre disciplin og at håndtere konflikter med børn og forældre. Derudover kender han til ledelsens mange aspekter. Lars Godbersen er selvlært underviser, pædagog, foredragsholder og konferencier.

Tag til et foredrag med Lars Godbersen, hvis du vil opleve et menneske, der ved, hvad han taler om. Book ham som konferencier til dit næste arrangement, hvis du ønsker en mand med stor erfaring på verdensscenen. Lars Godbersen har meget på sinde.