Fem lokale modeller viste trends, farver og print til plus-size-kvinder

HJØRRING: Torsdag fristede Zizzi Hjørring med modeshow, og 30 deltagere mødte op for at få inspiration af de fem lokale kvinder, der var modeller.
- Modellerne er nogle af vores stamkunder, og da vi præsenterede dem for opgaven, var de alle klar til at hjælpe, fortæller butikschef Anne Wæhrens Jensen fra Zizzi Hjørring.
- De gav en fantastisk stemning og skabte en fest sammen med tilskuerne til showet.
Gæsterne fik først en goodiebag hver med lidt lækkerier fra butikken. Modeshowet var inddelt i fire runder med hver deres tema.
- Imellem hver runde delte vi præmier ud på billetterne, og tilskuerne viste stor spænding, inden jeg råbte vinderne op.
Zizzi Hjørring viste i alt 20 sæt, der repræsenterede tidens trends indenfor farver, print og detaljer, til plus-size kvinden.
- Imens modellerne viste sættene frem, fortalte jeg om fordelene ved sættene og hav tips til styling, fortæller Anne Wæhrens Jensen
Bagefter var der mulighed for, at de deltagende kunne se nærmere på sættene, komme med spørgsmål, og handle lidt.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...