12. oktober er der aktiviteter på Løkken Torv og buffet, auktioner og live musik på Havs

LØKKEN: Der er lagt op til en hyggelig dag og aften på Løkken Torv og på Havs i Løkken 12. oktober. Og overskuddet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

På torvet er der aktiviteter mellem klokken 12 og 16. Her venter tombola, live musik, fald-i-vandet-maskine, mulighed for at få en køretur i en sportsvogn og masser af underholdning for børn og barnlige sjæle.

Klokken 18 er der mad og musik på Restaurant Huset Havs, og her vil der være en auktion ledet af Jørgen Herbert samt Live Musik med Johnny Madsen Tribute

Herrelogen Westwater har i samarbejde med lokale erhvervsdrivende sørget for lækker mad, live musik og diverse præmier.

- Vi i Westwater har valgt at lave et arrangement, som potentielt kan samle en masse penge ind til kræftforskningen/-behandlingen. Kræft vedrører os alle og, vi er flere i logen, der enten har eller har haft kræft tæt inde på livet. Vi må ikke bare stå og se til; statistisk set rammes hver tredje dansker af kræft! Hvis vi står sammen og støtter forskningen økonomisk, kan vi måske komme den frygtelige sygdom til livs, lyder det på herrelogens hjemmeside.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...