Jens Berthel Askou glæder sig over, at Vendsyssel fik superligasejren i første forsøg

FODBOLD: Vendsyssel FF fik en sejr i første forsøg, da det søndag blev 3-2 hjemme over OB i klubbens debut i Superligaen.
Og det glæder træner Jens Berthel Askou, der forventer, at de tre point giver ro.
- Det giver ro, fordi det viser, at det er det rigtige, vi render rundt og laver, og jeg tror også, det var vigtigt for de folk, der sidder oppe på tilskuerpladserne og betaler for det her. De fik set, at vi har gang i noget godt, siger Jens Berthel Askou.
Han var mere end tilfreds med indsatsen mod OB.
- Jeg er helt vildt stolt af den indsats og passion, vi lagde for dagen. Det er flot, at vi allerede er så dygtige, at vi kan tippe sådan en kamp, der bølger lidt frem og tilbage, over på vores side, siger Jens Berthel Askou, der dog også maner til besindighed.
- Vi fik ikke vist andet end, at vi havde niveauet til at vinde lige netop den her kamp. Vi skal være vedholdende, for taber vi de næste fire kampe, kan det jo være ligegyldigt, siger Jens Berthel Askou.
Vendsyssel FF skal i næste spillerunde møde Esbjerg på udebane. Det er på lørdag.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...