Daniel Christensen er klar til at udfordre AaB

FODBOLD: Vendsyssel FF tager mandag aften imod AaB til et nordjysk lokalbrag på et udsolgt Nord Energi Arena, og vendelboerne er klar til at udfordre den nordjyske storebror.
AaB kalder sig ofte Hele Nordjyllands Hold. Mandagens kamp bliver altså også en mulighed for at modbevise det tilnavn.
- Vi vil jo gerne bevise, at der er flere hold i Nordjylland. Så må vi se, om de kan finde et andet slogan, for det er de i hvert fald ikke. Vi er flere om buddet heroppe, lyder det fra Vendsyssels venstre back Daniel Christensen.
Han har selv en fortid i AaB, så for ham er mandagens opgør også specielt.
- Jeg har spillet mod AaB nogle gange. Men det er altid specielt. Jeg har stadig en del kammerater, som spiller der. Men når kampen først er i gang, så er der ikke så meget at rafle om. Så vil jeg jo gerne have håneretten til næste gang, siger han.
Der er kampstart på Nord Energi Arena klokken 19.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...