Aurion er også klar med håndlavet økologisk chokolade, der produceres i Guldager uden for Hjørring

HJØRRING: En af Danmarks største økologiske møllerier ligger i Vendsyssel, nærmere bestemt i Guldager lige uden for Hjørring. Aurion er kendt for at have Danmarks største kornsortiment, og de kalder da også sig selv for ”kornnørder”. Men det er nok mindre kendt, at virksomheden siden begyndelsen har fremstillet økologisk håndlavet chokolade.

Det begyndte, da Jørn Ussing Larsen i sin tid etablerede Aurion i 1974. Som uddannet konditor fra skoler i Schweiz og Sverige kunne han ikke slippe konditorfaget, og chokoladen har altid været der. I dag er det Chokolade-Lone, der står i spidsen for det lille chokoladeværksted, og hun har rygende travlt. Sidste år lancerede Aurion en julekalender, og efterspørgslen var stor, så produktionen har været i gang i flere måneder. Men der kom også forespørgsler på vegansk chokolade. Derfor har Lone fremstillet en vegansk julekalender med chokolade og chokoladekonfekt uden mælkeprodukter og sødet med rørsukker.

Før som nu laves al Aurions chokolade i hånden af de bedste råvarer på markedet. Den almindelige chokolade sødes IKKE med sukker, men med honning, hvilket giver en dejlig blød og rund smag. Og så siger Jørn, at det ikke feder

I de senere år har Aurion eksporteret en hel del chokolade til Norge, som efterspørger produkter af høj kvalitet, men nu er efterspørgslen herhjemme også ved at komme med. Chokoladen kan fås i Aurions butik i Søndergade i Hjørring eller på webshoppen på aurion.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...