Heerup og Behncke i tæt samspil med Hjørrings egen Kristian Hildebrandt

KOMMUNEN: Det hele begynder med en stor farvestrålende portal af glaserede kakler. Går man ind gennem den, så åbner der sig et overraskende byrum i hjertet af Hjørring.

1600 kvadratmeter oase skabt for private midler uden aktiv deltagelse fra kommunen hverken idémæssigt eller økonomisk.

Byrummet er i alle måder iscenesat af billedhugger Bjørn Nørgaard, der har skabt et megakunstværk med en sand overflod af mytologiske referencer, alt sammen struktureret ved hjælp af historiske og geometriske grundformer.

Værket er ikke blot en af Bjørn Nørgaards store bedrifter. Det er også en smuk entre til Vendsyssel Kunstmuseum, som åbner sig op til et spændende kulturmøde inden døre.

I samarbejde med Heerup Museum i Rødovre stiller Vendsyssel Kunstmuseum i øjeblikket skarpt på tre toneangivende kunstnere, som hver på deres måde har forholdt sig til samtidens ”brug og smid væk”-kultur.

Det er Søren Behncke (f. 1967), Henry Heerup (1907-1993) og Kristian Hildebrandt (1924-2011).

Hildebrandt kombinerede således ødelagte ure, mønter og søm med naturen så som rav og trærødder.

Heerup lod sig inspirere af hverdagens genstande som lampeskærme, cykeldele, kaffekander og en grammofontragt og sømmede det hele sammen til tredimensionelle konstruktioner, mens Behncke især har været optaget af pap som et udtryk for den moderne forbrugsmentalitet.

Fælles for de tre kunstneres metoder er valget af materiale som en integreret del af værket samt ophobningen af materialer.

Museets ambitionen med udstillingen er, at der i mødet mellem de tre kunstnere, vil opstå nye og hidtil uformidlede fortællinger, som motiverer refleksion hos publikum.

- Mens Søren Behncke og Henry Heerup er kendte skikkelser i kulturlivet, så er vores egen Kristian Hildebrandt langt mindre kendt. Og udstillingen tydeliggør gennem samspillet hans kunstneriske egenart, siger museumsdirektør Sine Kildeberg.

Heerup og Hildebrandt benyttede begge symboler til at tillægge værkerne betydning og invitere beskueren ind gennem velkendte motiver.

På den måde opnåede de en umiddelbar aflæselighed og en bred folkelig appel samtidigt med at de fastholdt kunstens kompleksitet.

- Søren Behncke fik øjnene op for Kristian Hildebrandts kunst tilbage i 2014, hvor han var med i en udstilling på museet og så et udpluk af Hildebrandts værker fra samlingen. Og han blev stærkt fascineret af Hildebrandt, siger Sine Kildeberg.

Som kunstnerisk kollega har Behncke - med stor respekt og nysgerrighed - kurateret Hildebrandt og Heerups værker ind i den ny sammenhæng og en endnu større fortælling.

Fælles for de tre kunstnere er altså en helt grundlæggende forkærlighed til genbrugsmaterialer, et metodefællesskab og en særlig genbrugsæstetik, der bevidst nedbryder skellet mellem høj- og lavkultur, det unikke og det masseproducerede. Integreret hos alle tre kunstnere er desuden forholdet mellem symboler, humor og alvor.

Vendsyssel Kunstmuseum har gennem årene arrangeret flere soloudstillinger med Kristian Hildebrandt, men det er første gang han kobles sammen med to andre kunstnere – på tværs af tid og sted – og forenet i tilgangen til materialet.

Hildebrandts liv var, som også hans kunst, enestående.

Trangen til og glæden ved at skabe kunst, at læse bøger om kunst og litteratur var en vigtig bestanddel af Hildebrandts tilværelse.

- Kunst blev skabt ud fra en indre nødvendighed – en nødvendighed til at udtrykke sig – ikke for kunstens skyld, men for tilværelsens, fortæller Sine Kildeberg, der nåede at besøge kunstneren inden hans død i 2011.

- Jeg er sikker på, at Hildebrandt, trods sin store ydmyghed, ville have været stolt over at se sine værker i denne nye sammenhæng, siger museumsdirektøren.

Hildebrandt testamenterede hele sin omfattende samling af tegninger, skulpturer, bøger m.v. til Vendsyssel Kunstmuseum.

Han var en ener i Hjørrings kunstliv – en outsiderkunstner med både kant, skævhed, humor og alvor i udtrykket. Lige til det sidste boede han i det beskedne barndomshjem i St. Kirkestræde overfor byens største kirke Sct. Catharinæ Kirke.

Hans liv havde ikke været uden udfordringer.

Han var født udenfor ægteskab, voksede op hos sine bedsteforældre under trange, men kærlige kår og blev i ungdomsårene ramt af psykisk sygdom.

Bedstefaren var skomager, og Kristian Hildebrandt endte med at gå i hans fodspor.

Fritiden brugte han på at læse bøger om kunst og litteratur og skabe kunst i alverdens materialer med alt fra træ, rav, karklude, pap, papir, bøger og søm. Sidstnævnte indgår som en vigtig bestanddel i kunstnerens sømskulpturer, hvor baggrunden som skomager tydeligt kommer til sin ret. Her er sømmene nemlig slået ind i træet helt minutiøst på rad og række.

Det kan ses på udstillingen. I enkelte af værkerne opgør Hildebrandt endda, hvor mange søm, der indgår - naturligvis skrevet med søm.

I montrerne kan man blandt andet se eksempler på Kristian Hildebrandts arbejdsproces.

I samlingen indgår et utal af skårne skabeloner i træ og sålelæder, som er blevet brugt i flere af hans tryk. I det udvalgte eksemplar af selvbiografien ”Et Uægte Barn Kræn Hil”, der i alt består af elleve bøger, har Kristian Hildebrandt selv reflekteret over dele af arbejdsprocessen.

I juli er der søndagsomvisninger 12. og 26., hvor man også kan blive klogere på de Vendsysselske landskabsmalere, men vil man vide mere om Hildebrandt er det oplagt at komme forbi en af torsdagene i august mellem 11 og 12, hvor der er formiddagskaffe med Hildebrandt. Her vil der blandt andet blive læst op fra selvbiografien ”Et Uægte Barn Kræn Hil”.

Omvisningerne og formiddagskaffe-arrangementerne er en del af museets sommerprogram og sker med støtte fra Ny Carlsbergfondets ekstraordinære museumspulje.

Udstillingen kan opleves frem til 20. september.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...