Arkivoto: Martin Damgård
Hvor hav og himmel mødes
vi mødtes første gang
mens alle havets bølger
og lærkerne de sang
med nænsom hånd du flyttede
en sten foran mit sind
og iført vårens blomsterdragt
du svævede derindHvor hav og himmel mødes
ved klitlandskabets fod
blandt hyben lyng og porse
her satte vi vor rod
i sol og regn i slud og blæst
i læ ved vig og bugt
det sure med det søde når
vort løvtræ det bar frugtHvor hav og himmel mødes
de har et samlingssted
det hænder at vi rejser
dertil og finder fred
da gør vi lissom solen når
at denne går til ro
vi maler himlen purpurrød
alene kun vi toHvor hav og himmel mødes
der slutter vi engang
når tavshed fylder havet
og tavs er lærkesang
når tavst er livets åndedrag
og tavse vore sind
til samlingsstedet svæver vi
med vårens milde vind

Poul Jansen, september 2018

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...