Udstillingen i år Hans Gøgsig med venner er klar til officiel åbning lørdag den 26. august kl 11.

I år er der igen nye udstillere med. Nidal Seide, som er flere kulturel, idet hun er palæstinenser fra Libanon. Uddannet lærer på Hjørring Seminarium, og har stået for Lundegårdskolens Kunst udstilling 2011 og 2012. Efter 9 år i som lærer i folkeskolen er hun nu kulturkonsulent for Integro. Hendes billeder er malet på velour papir med olie-og Pan pasteller. Motiverne er bl.a. fugle med arabisk kalligrafi, og oliemalerier med natur motiver. De skal opleves.

Morten Lykke stammer fra Tornby. Også uddannet fra Hjørring seminarium, og i 2003 lektor samme sted. Han har fundet udfordring i arbejdet med bronzestøbning i et skulpturelt perspektiv, kombineret med sølvsmedningens muligheder. "Mine skulpturer går indad, kuben begrænser oplevelsen, og det hele ligger indenfor denne ramme" udtaler Morten. De skal også opleves.

Desuden er Jim Jerup igen med efter en pause. Hans ekspressionistiske billeder bliver bare bedre og bedre, i år lidt mindre end de plejer, hvilket burde gøre dem mere økonomisk attraktive, for eventuelle købere.

I den skulpturelle afdeling er Tom Harpsø, Anne Fonnesbech, Kirsten Andreasen og Max Højer Jacobsen, klar med nye udfordringer i materialerne ler og bronze. Sjovt at se hvor forskellige de er i deres udtryk. Kirsten og Anne har desuden tegninger og malerier med.

Resten af de 12 udstillere bidrager med malerier. Sonia Weeke i sin kendte eksperimenterende stil. Ved aldrig, hvad hun kommer med, men altid seværdige.

Lars Holm Jacobsen med sine meget fine naturalistiske motiver til Helle Hansens og Birger Kousholts mere koloristiske udtryk, for ikke at glemme mine egne, oftest meget kolorerede billeder.

Udstillingen har åbent lørdag den 26. og søndag den 27. august fra 11-14.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...