120 elever fra Art of Dance viste prøver på deres kunnen

HJØRRING: Art of Dance i Hjørring holdt afslutningsshow i weekenden for 12. år i træk.
Showet blev holdt på Vendelbohus, og intet mindre end 120 elever viste prøver på deres kunnen - 14 af dem fra et nyoprettet hold, Dans for Sjov, der er for udviklingshæmmede over 18 år.
- Showet var fyldt med forskellige danse, flotte kostymer og dygtige dansere i alle aldre. En skøn dag, lyder det fra dansestudiets ejer, Majken Anker Jensen.
Selv om det altså var et afslutningsshow, der blev holdt 5. maj, så er studiet allerede gået i gang med forårssæsonen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...