Nu på fredag kl. 16,30 holder Lars Jakobsen Trio den tredje og nok sidste koncert fra carporten og sender direkte på nettet

LØNSTRUP: Lars Jakobsen Trio har som så mange andre været godt trætte af corona og nedlukning af samfundet.

- Vi har fået aflyst en del spillejobs under nedlukningen og har i den grad savnet at komme ud at spille.

- For at afbøde lidt på det trælse og triste, tog vi skeen i den anden hånd og lavede livekoncerter på facebook, sendt fra min carport i Lønstrup, fortæller Lars Jakobsen.

- De måtte holdes udendørs i det kolde vejr, men vi nød det, godt påklædte.

Første koncert blev holdt i starten af påsken og anden gang 2. påskedag. Begge koncerter blev fulgt af mange og havde henholdsvis ca. 11000 og 7000 visninger i alt - inklusiv den følgende uge.

- Det viste sig, at folk syntes, det var skægt og hyggeligt at sidde og følge en koncert via nettet.

Siden har det jo bredt sig, og mange kunstnere har lagt sig i selen for at give publikum en oplevelse på den måde.

- Nu på fredag kl. 16,30 holder vi den tredje og nok sidste koncert fra carporten og direkte på facebook. Vi glæder os og håber at rigtig mange også denne gang logger sig på og får en hyggelig musikalsk oplevelse, tilføjer Lars Jakobsen.

- Jeg er så heldig at kunne stille med så gode musikere som Kurt Nielsen (klaver), Tony Henriksen (bas), Ronny Caspersen (guitar) og Jörg Brüning (mundharpe).

Lars Jakobsen synger og spiller guitar.

Koncerten findes på facebooksiden ”Lønstrupmusik”

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...