Ensemble Hovaldt spiller i Sct. Catharinæ Kirke 14. august i forbindelse med Vendsyssel Festival

HJØRRING: Den internationale musiker Ian Bousfield giver koncert i Hjørring sammen med et ensemble af højt kvalificerede musikere, dog er han i en liga for sig selv.
Koncerten er i Sct. Catharinæ Kirke tirsdag 14. august klokken 19.30. "Musik gennem 500 år" er titlen på koncerten.
Ensemblet spiller musik fra renæssancen og helt frem til i dag.
Ved koncerten uropføres et værk bestilt til denne koncert af tidligere prof. Mogens Andresen for orgel, trompet og basun.
- Jeg var meget glad for opfordringen til at skrive et stykke for trompet, basun og orgel. Dels fordi det bliver spillet af meget dygtige musikere og dels fordi, der faktisk ikke findes ret meget musik musik for denne instrument kombination. Med trompeten som budbringer og basunen som englenes foretrukne instrument, håber jeg, de sammen med orglet kan vise sig fra deres bedste side i mit stykke "Events - begivenheder", siger tidligere professor ved Det Kgl. Musikkonservatorium, Mogens Andresen:
Musikerne spillerunder koncerten typisk klassisk musik for blæsere, ligesom der vil være nogle smukke og genkendelige sange og melodier på programmet.
Koncertens varighed er ca. en time og et kvarter uden pause. Her inddrages forskellige virkemidler for at variere oplevelsen for publikum i forhold til opstilling, musikernes placering og forskellige solo indslag.
- Det er fantastisk dejligt at være tilbage i Nordjylland med Ensemble Hovaldt, siger Thomas Hovaldt, stifter af Ensemble Hovaldt:
- Vi har to spændende koncerter, en i Hjørring i forbindelse med Vendsyssel Festivalen og en velgørenhedskoncert i Fjerritslev Kirke. Vi har helt nye værker på programmet, men også gamle smukke melodier. Musikerne er de bedste, jeg har kunnet samle fra ind- og udland. Og uden at fremhæve nogen, så er det et kæmpe scoop, at jeg har fået fat i Ian Bousfield, tidligere solobasunist i Winer Philharmonikerne. Han skal spille flere soloværker ved koncerterne.
De medvirkende er:
Solotrompetist i Det Kgl. Kapel, Nikolaj Viltoft
Solotrompetist fra DR, Michael Frank
Hornist på Fredericia Teater, Susanne Skov
Tidligere solobasunist i Wiener Philharmonikerne, Ian Bousfield
Tubaist fra Aalborg Symfoniorkester, Mattias Johansson
Organist Lars Colding Wolf.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...