Jens Fisker fra Lønstrup er en del af jazztrioen, der spiller i Lønstrup lørdag eftermiddag

LØNSTRUP: Lønstrup Café Bio inviterer lørdag 18. januar klokken 15 til eftermiddagsjazz med The Willow Trio. Mød Jakob Mygind på tenorsax, Jens Fisker på guitar og Mariusz Prasniewski på kontrabas.

Arrangørerne skriver om trioen:

”En berigende og insisterende trio, der sammenkobler tre jazzmusikere fra hvert sit sted i Danmark, som mødes og skaber musik i nuet. Det legende udtryk, et fremadrettet drive og et sublimt jazzudtryk er present, når Mygind/Fisker/Prasniewski går på scenen.”

Siden foråret 2016 har musikerne spillet og udviklet sig på forskellige spillesteder, festivaller mm. Repertoiret byder på originale kompositioner og jazzstandards – en kombination, der binder historie og nutid sammen.

- Jens Fisker bor i Lønstrup og inviterer jævnligt internationale jazzmusikere til det nordjyske. Vi ses til en hyggelig og stemningsfuld eftermiddag.

Billetter kan købes på Arena Nord eller i døren.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...