Lønstrup Café Bio viser et danske tennisdrama »Borg«

HJØRRING: Lønstrup Café Bio viser torsdag 28. februar klokken 19.30 det danske tennisdrama »Borg«.

Filmen vises også den 1. og 3. marts kl. 19.30.

I 1980 skal rivalerne Bjørn Borg og John McEnroe spille finale i den legendariske Wimbledon finale. Finalen, alle tennisspillere drømmer om at spille. Bjørn Borg skal forsvare sin titel for 5. år i træk, mens McEnroe har både publikum og sit hidsige temperament imod sig.

I filmen følger vi en Borg på randen af sammenbrud, en tvangsneurotisk kontrolfreak, som er henvist til at leve isoleret på skiftende hotelværelser. Filmen Borg fængsler og skildrer hans vinderinstinkt som en blanding af velsignelse og forbandelse.

I Janus Metz’ radikale tolkning er den 24-årige Björn Borg ikke blot verdens bedste tennisspiller, men en blanding af maniker og martyr. En enspænder på randen af sammenbrud, ja, faktisk en selvmordskandidat. En tvangsneurotisk kontrolfreak henvist til at leve isoleret på skiftende hotelværelser, kun i selskab med sin forståeligt bekymrede forlovede og sin hårdtprøvede, men tålmodige faderfigur af en træner.

Metz’ Borg er samtidig en patetisk anskuet martyrskikkelse underlagt en ekstrem sejrsvilje, der truer med at forgifte forholdet til hans få nærmeste – et offer for en berømmelse, som bare er en distraherende hæmsko for hans fokus på det eneste rigtigt vigtige: sejren på tennisbanen.

Dramatisk snøres filmen sammen af den mytiske Wimbledon-finale i 1980 mellem Borg og den amerikanske hidsigprop John McEnroe.

Vi følger tæt optakten til dette opgør, der kan blive Borgs femte Wimbledon-mesterskab i træk. Det konstante vinderpres føles psykisk nedbrydende. Kan Borg besejre sine indre dæmoner?

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...