Mange mennesker deltog i Teatersamtalen med Krumme tirsdag, efter de havde set forestillingen Kiksekartellet på Vendsyssel Teater.

- Vores dramaturg Ditte Bladt-Hansen styrede samtalen og spørgsmålene, så os nysgerrige kunne få lidt mere kendskab til, hvem Krumme egentlig er. Vi blev en lille smule klogere :-), skriver teatret på Facebook.

Næste teatersamtale er 13. oktober.

De to gæster er tidligere tillidskvinde Lis Brandt, der var tilknyttet Kiksefabrikken igennem 40 år, samt Kirsten Loumann Hansen, hvis far var produktionsleder og tilknyttet fabrikken i omkring 50 år.

Teatersamtalerne vil blive afholdt i foyeren.

Om dagen og samtalen skriver Krumme selv:

Det startede med, at 130 forventningsfulde mennesker skulle ind og se Kiksekartellet. Der var rigtig god stemning, og der blev klappet meget af de dygtige skuespillere.

Efter forestillingen var der cirka 30 personer, der gerne ville høre og stille spørgsmål til mig.

Det gik til på den måde, at teatrets dygtige dramaturg Ditte Bladt-Hansen stillede spørgsmålene, og det var hun rigtig god til.

Jeg synes, at der er så hyggeligt og flot på Vendsyssel Teater og er meget stolt over, at teateret kunne bruge mig til - både at være på scenen som Kringle - spillet af den dygtige Pernille Sørensen - og så også kunne bruges som én, der skulle stilles spørgsmål til.

- En glad og stolt Krumme havde altså haft en dejlig eftermiddag på Vendsyssel Teater.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...