Midtvejsstatus i Taars-hallen afslørede, at førerteamet har smidt hele 43 kilo

HJØRRING: Onsdag i sidste uge var der midtvejsvejning i den store lokale taberkonkurrence i Tårs. Og holdet der ligger i front - Team Fedtfri - har tabt sig hele 43 kilo.

Team Fedtfri består af Erik Pedersen, Søren Dissing, Ejner Christensen, Andreas Christensen og Heine Jensen.

- De kom med et samlet vægttab på over 43 kilo, og det bliver utroligt spændende, om de kan holde forspringet de sidste tre uger, lyder det fra halinspektør Bjarne Holmberg

Sparekassen Vendsyssel er medarrangør af vægtdysten, og den lokale sponsor sikrede, at Henrik Røde Jensen fra Frederikshavn kunne inviteres som foredragsholder til midtvejsvejningen.

Røde holdt et inspirerende foredrag sit livs kamp mod overvægt og manglende selvværd.

- Det blev en hyggelig aften med cirka 120 deltagere, der udover vejning og foredrag også kunne mætte sig i den sunde grøntsags og frugtbuffet, oplyser Bjarne Holmberg

Lørdag 2. marts afsluttes vægtkampen med slutvejning og efter kåring af vinderen står menuen på helstegt pattegris fra Tårs slagtehus.

- For efter sådan et vægttab, så skal det fejres, slår Bjarne Holmberg fast.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...