Taarshallen søger ny medarbejder til svømmesalen

Tårs: I øjeblikket står svømmesalen i Taarshallen uden bademester, men nu er eftersøgningen gået i gang, for at finde en, der kan tage pladsen fra 1. september. Hallen offentliggjorde 9. juni, at den hidtidige bademester havde stoppet sit virke, og der er derfor ingen bademester her i sommermånederne.
Stillingen, der ønskes besat, består hovedsageligt af dagligt opsyn og vedligehold af det tekniske anlæg, håndtering af vandbehandling, ansvar for rengøring, kundepleje, organisering af livreddere, overblik og planlægning af aktivitetskalender og profilering udadtil.
Svømmesalen i Tårs stod lukket i et par år efter Hjørring Kommune besluttede at nedlægge driften, men efter hallen blevet selvejende fik man fyldt bassinet op i 2016, og i øjeblikket er man ved at lave en stor tilbygning til hallen.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...