HJØRRIBG: Idrætscenter Vendsyssel i Vrå dannede rammen om en stor Body Bike Event, for borgere med udfordringer indenfor specialområdet.

Det fortæller Susanne, Nina og Anja, der stod i spidsen for arrangementet.

65 cykler var i brug, og der blev cyklet i to timer.

Hjørrings hold “Superyderne” havde besøg af deres venskabsklub fra Kolding, og Idrætscenter Vendsyssel dannede rammerne om eventen, og sørgede for at alt klappede.

- Og oven i leverede de den mest fantastiske mad, lyder det fra tilfredse gæster.

Øbo band leverede musik til festen efter eventen, og sørgede for alle havde den bedste fest.

- Eventen var sponsoreret af Sparekassen Vendsyssel og TrygFonden, og Idrætscenter Vendsyssel sørgede for formidable betingelser.

- En event som den her er virkelig livskvalitet, og den sunde af slagsen. Her blev nye sociale relationer dannet, og betydningen af at være en del af gruppen, er bare guld værd, konstaterer Susanne, Nina og Anja.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...