HJØRRING: I sidste uge kunne vi fortælle at Restaurant Svanelund, som alle andre spisesteder lukkede på grund af Coronakrisen.

Men helt lukket blev der nu alligevel ikke.

Køkkenet blev hurtigt klargjort til et nyt koncept med take-away-retter.

Anna Sørensen, der driver restaurant Svanelunden oplyser, at den satsning virkelig har givet pote.

- Vi har haft tryk på siden omlægningen og det er vi selvfølgelig utrolig glade for.

Tanken er at folk afhenter deres takeaway-maden mellem 17 og 19, men det har vist sig vanskelig for en større gruppe.

- Vi ved at der er mange særligt ældre, der er i risikogruppen og derfor bliver hjemme.

- De kan jo ikke benytte sig af en ordning, hvor de selv henter maden.

- Derfor har vi nu sat hjul under vores take-away, så alle de, der ikke kan forlade deres hjem, kan få leveret maden på hjemadressen.

- Vi har prøvetestet ordningen - og det fungerer. Så nu ruller vi den ud i stor skala, siger Anna Sørensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...