Lars Høj
Det er på græsarealet mellem NORDJYSKE Medier og Garant, at Mads Jensen vil bygge nyt for at flytte Supervin fra Skagensvej til Frederikshavnsvej ... men der kan godt gå et par år, før det bliver en realitet.Foto: Kurt Bering

Mads Jensen har købt markant ejendom på Frederikshavnsvej og går med tanker om at flytte Supervin til adressen på sigt

HJØRRING: - Det er ikke noget, der kommer til at ske her og nu, men på et eller andet tidspunkt flytter Supervin til Frederikshavnsvej 81, der ligger perfekt i Hjørring til en virksomhed af min slags.
Det siger Mads Jensen, der er indehaver af Supervin og netop har købt bygningen, hvor NORDJYSKE Medier har holdt til siden 1987.
Foreløbig venter Mads Jensen på, at NORDJYSKE Medier flytter til Sct. Olai Plads i Hjørrings midte, hvorefter lokalerne skal forberedes på at blive udlejet til en større butik.
- Jeg har flere interesserede, men der er ikke noget, som er afgjort endnu, siger Mads Jensen, som desuden går i byggetanker på grunden på Frederikshavnsvej.
- Jeg har planer om at bygge nyt på græsarealet mellem Garant og den eksisterende bygning, og det er her, Supervin skal flytte til på et eller andet tidspunkt, siger han.
Bygningen på Frederikshavnsvej rummer allerede to erhvervslejemål, nemlig Blæksprutten og Hesselberg Reklame ligesom Au2parts er i fuld gang med at flytte ind.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...