Børn fik på Hjørring Bibliotek afprøvet nogle af de fif stuntmænd benytter sig af

- Hej, jeg hedder Klaus, og jeg er stuntman. Og hvis I hører godt efter, hvad jeg siger, så kommer I ikke til skade!

Nogenlunde sådan indledte den erfarne stuntman, Klaus Hjuler, da publikum havde sat sig til rette i Hjørring biblioteks foredragssal.

Klaus Hjuler er fra København, 47 år, og har været stuntman siden han var 14 år. Han er stadig aktiv i teaterproduktioner, børneteater, shows, men også på film og serier.

Blandt andet har han været med i den største nordiske filmproduktion til dato, Arn: Tempelridderen, der også var filmatiseringen af svenskeren Jan Guillous romantrilogi.

- Jeg har lavet stunts med Spang-Olsen brødrene siden jeg var 14 år. Dengang sagde min mor, jeg skulle dyrke noget sport, ellers blev jeg slap. Og så var det jo bare om at komme i gang, siger Klaus Hjuler og griner.

- Jeg har tilmed været heldig med skader. Knubs og småskader får alle stuntmænd, men jeg er sluppet for de længerevarende skader.

- Men jeg kan også mærke, at alderen ikke kan klare det samme, som da jeg var helt ung, siger Klaus og får nærmest lyst til at banke under et bord.

Og efter Klaus Hjulers indledning gik det ellers løs med plastikpistoler, skud uden ammunition, der gik tværs gennem aviser, og små drenge og piger, der fik vinglas og flasker smadret ned i hovedet.

Klaus fik også børnene ud på gulvet, hvor de lærte ægte faldteknikker, tekniske knytnæveslag med og uden lyd og en masse andre ting.

Blandt andet var det ganske underholdende at se 9-årige Othilia blive slæbt rundt på gulvet, i håret, men uden at føle smerte, kun ved teknik.

Og bag de modige små børn stod de knap så modige voksne så. Men for undertegnede er der ingen tvivl: Der skal lægges lidt mere mærke til teknikken i den næste James Bond eller Quentin Tarantino film. Det er sikkert og vist!

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...