Wolf Camper i Tårs lægger de grønne områder til

TÅRS: Lørdag 24. august arrangerer virksomheden Wolf Camper i Tårs en event med inspiration til det gode udeliv. OutdoorDagen 2019, som de har valgt at kalde den, arrangeres i samarbejde med virksomheden 55° Nord, der er ejet af FDF og KFUM-Spejderne i Danmark. Der er gratis adgang til OutdoorDagen, hvor man kan få smagsprøver på bålmad, se demontration af økser og knive, prøve at klatre og få snak med fagfolk om alt fra kanoer til telte og shelterbyggeri. Som et ekstra krydderi kan man opleve et flot falkeshow med falkoner Frank Skaarup.

Wolf Camper har i Tårs en stor outdoorbutik, hvor man bl.a. kan købe tøj, soveposer, rygsække, fodtøj og telte fra virksomhedens eget mærke, Wolf Camper. På udenoms arealet har de netop indviet en stor bålhytte med plads til mindst 80 mennesker og de er kendt for at holde mange spændende arrangementer.

55°Nord ligger i Taulov ved Fredericia, hvorfra de servicerer mere end 50.000 spejdere og FDFere med uniformsartikler og udstyr. Virksomheden har dog også en mobil forretning i form af en stor butikstrailer på 60 m2 og det er den, som kommer på besøg hos Wolf Camper denne dag. I traileren kan man finde uniformsartikler og en masse forskelligt grej til spejdere, FDFere og andre, der elsker det gode udeliv. Jesper Christiansen fra 55 Grader Nord ser frem til at komme på besøg i Nordjylland:

- Jeg er sikker på, at det bliver en fed dag. Vi har mange venner af huset i det nordjyske, som vi møder rundt omkring på lejre i løbet af året og dem håber vi at se nogle af på lørdag. Men man behøver ikke være spejder eller FDF’er for at få noget ud af OutdoorDagen, fortæller Jesper Christiansen.

OutdoorDagen foregår fra kl. 10 - 15.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...