Domprovst Niels Chr. Kobbelgaard, Aalborg vil fortælle om Storm P og evangeliet

HJØRRING: Torsdag 22. november er der sogneaften i Sognegården ved Skallerup kirke.

Her vil domprovst Niels Chr. Kobbelgaard, Aalborg vil fortælle om Storm P og evangeliet.

De fleste kender Storm P, hans finurlige opfindelser, hans nummermænd, hunden Grog og ikke mindst hans vagabonder og klovner. Færre kender til de sider af ham, hvor samfundsrevsende og religiøse træk viser sig i Storm P. Som ung revser han næsten som en gammeltestamentlig profet samtidens magthavere. Karakteristisk for Storm P. er, at han i alt hvad han skriver og tegner og maler, kredser om at forstå livet som menneske. Han bærer på en stor medfølelse mod de små. Dem bruger han også som ”forkyndere” af livets storhed, varme og glæde, så det i virkeligheden får ham til at fremstå. Men i alt mærkes den samme varme humor, som vel mere end noget andet er Storm Ps varemærke.

Alt det og mere til vil Niels Chr. Kobbelgaard også på sin veloplagte og munter facon komme rundt om.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...