Nordsøen Oceanarium er klar til at åbne lørdag 30. maj - med masser af nye aktiviteter

HIRTSHALS: Nordsøen Oceanarium i Hirtshals åbner dørene igen lørdag 30. maj klokken 10.

- Vi glæder os til atter at kunne byde jer velkommen på Nordeuropas største akvarium.

- Vi har udnyttet lukkeperioden til at udvikle en masse nye, spændende aktiviteter og tiltag, som skal sikre, at I får en god og tryg oplevelse hos os – nøjagtig som I plejer. Derfor vil der allerede fra 30. maj være masser af aktiviteter – både indendørs og udendørs, oplyser oceanariet i en pressemeddelelse.

- Vi arbejder på højtryk for at gøre alt klar til en forsvarlig genåbning, og mangler faktisk kun de sidste detaljer. Sikkerheden og trygheden for vores gæster og ansatte er vores førsteprioritet, og derfor vil et besøg heller ikke være helt som I kender det. For at undgå kø og trængsel vil der være afstandsmarkeringer, skiltning og enkelte områder med ensretning i huset. Vi vil bede jer respektere dette, samt de anvisninger I får fra personalet. På denne måde kan vi alle bevæge os trygt rundt i huset.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...