Lørdag 7. september går det løs med musikkræs og fest - store musiknavne på scenen

HJØRRING: Magtens Korridorer, Poul Krebs, Hjalmar, Hardinger Band, Michael Flach og Østkyst Hustlers går på scenen i Sct. Knuds Kilde 7. september.

Sparevent spiller op til det store Garden Party allerede fra klokken 12 på koncertdagen og festen fortsætter til sen aften.

Der vil være mad og drikke på pladsen hele dagen.

- Vi vil gerne skabe en god koncertplads med madsalg fra boder. Det giver gode oplevelser for gæsterne. Bones og Wee Meat kommer med madboder, og Vendia stiller for eksempel også med deres øl - og vi er selvfølgelig åben for flere, der ønsker at være på koncertpladsen med en bod. Der er altid plads til en mere, tilføjer Cheline Bagger fra Sparevent.

Frivillige i stort tal vil både før, under og efter koncerten trække et stort læs for at skabe en god oplevelse for de mange tusinder der ventes til koncertpladsen.

- Vores frivillige er altid aflønnet med koncertbilletter - og har man lyst til at give en hånd med, skal man endelig sige til, tilføjer Chelina Bagger.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...