Dyrehandel opstiller badebassin til hunde

HJØRRING: Den danske sommer viser sig i år fra sin bedste side - og det gode vejr ser heldigvis ud til at fortsætte. Den stærke sol og varme kan dog være en udfordring for de kære kæledyr, der på grund af deres tunge pels kan have svært ved at aflede varmen.
Byens hunde kan derfor glæde sig til søndag den 22. juli, hvor Maxi Zoo Hjørring inviterer på masser af vand og pjask på årets store badedag. Her vil der blive opstillet et stort badebassin foran butikken, hvor der vil være rig mulighed for at køle pelsen af og lege sammen med andre søde vandhunde. Personalet fra butikken vil samtidig stå klar med masser af gode råd til, hvordan man undgår, at de kære kæledyr dehydrerer i sommervarmen.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...