Arrangørerne lover en festlig og fornøjelig aften i KulturCaféen med guf til både gane og øre. Di gro Sønger underholder, når den stegte flæske er spist.

KulturCaféen inviterer til flæsk, skurvognssnak, musik og vendelbomål

HJØRRING: Så kalder KulturCaféen på Trollhættanvej 18 igen.
Fredag 26. oktober klokken 18 inviterer KulturCaféen til flæsk, skurvognssnak og vendelbomål!
- Klokken 18 spiser vi stegt flæsk med persillesovs. Og så har vi været så heldige at hyre de berømte "Di Gro Sønger" til sange og underholdning i et par spændende og sjove timer på det lokale sprog, fortæller Anne Kjeldtoft fra caféen.
- Folk kan glæde sig til en festlig og fornøjelig aften i KulturCaféen med guf til både gane og øre.
- Da vi altid skal tænke på at tilgodese vore beboere, som jo ejer KulturCaféen, bliver prisen for hele herligheden 100 kroner per person for beboere i Vestbyparken. Alle andre er velkomne og priser for dem er 150 kroner.
Det er muligt at vælge maden fra og købe billet til den musikalske underholdning.
Tilmelding sker efter først til mølle-princippet, og skal ske senest mandag 22 oktober til Lissy Strier på telefon 25151951.
Læs mere på: www.kulturcafeen-hjoerring.com

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...