Stafet for Livet i Hjørring byder på god musik og et fristende underholdningsprogram - og så er arrangørerne med på den nyeste teknologi på telefonerne.

- Stafet For Livet har udviklet en App du kan downloade. Her kan du følge med i aktuelle praktiske informationer, hold, program, rundetæller, statistik m.m. og sammenligne med andre, fortæller Mette Brath i en pressemeddelelsen.

- Appen finder du i enten Google Play eller AppStore ved at søge på Stafet For Livet. Bruger du iPad, så vælg "kun iPhone" i AppStore, inden du søger Stafet For Livet. Herefter finder du Stafetten i Hjørring.

Det koster 100 kroner at tilmelde sig som holddeltager til Stafet For Livet. For børn og unge under 18 år koster det 50 kroner at deltage på et hold.

- Du kan tilmelde dig et hold på hjemmesiden og læse endnu mere om arrangementet www.stafetforlivet.dk under hjørring

Det er gratis at deltage som Fighter til Fighterrunden og Fighterarrangementet.

Tilskuere er også velkomne på pladsen.

Stafet for livet finder igen i år sted på Golfbanens arealer 19.-20. August, og der venter et døgn hvor fokus er på sammenhold, minder, kærlighed, motion på alle niveauer. Målet er at samle penge ind til forskning m. m.

- Du kan allerede nu samle et hold, klassen, bestyrelsen, kollegaerne, familien, sportsklubben, strikkeklubben, aktive kvinder, loger, naboer, hele bysamfund. Kun fantasien sætter grænser, lyder opfordringen fra de lokale arrangører.

- Man kan også tilmelde sig selv og familien til et af de allerede oprettede hold på hjemmesiden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...