Verdensberømt kor trak folk af huse i Hjørring

HJØRRING: Med 800 år på bag og stemmebånd har det verdensberømte drenge-mandskor ”Dresdner Kreutzchor” en solid historisk ballast.

Og tirsdag aften gav koret prøver på deres kunnen i Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring - og de omkring 400 publikummer, der dukkede op, kunne lide, hvad de hørte: Præstationen blev således belønnet med et langvarigt, stående bifald.

Koret er knyttet til den berømte Kreutzkirche i Dresden, og sangerne er i alderen 9 - 19 år.

Koncerten var arrangeret i samarbejde mellem Vendsyssel Teater og Hjørring Musikforening og støttet med midler fra ENV-Fonden.

Koncerten var korets julekoncert og bestod af gamle og nye julesange fra hele Europa - fra barokken og til nutiden - delt op i tre afdelinger, som blev kædet sammen af kirkens organist Lars Colding Wolf med to værker af J.S. Bach på kirkens store orgel. Der blev rundet af med korets fortolkning af ”Stille Nacht”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...