De frister med dekorationer, julepynt og tombola - overskud går til velgørenhed

HJØRRING: Soroptimisterne i Hjørring igen aktive i julehytten på Bispetorvet.

- Vi starter Black Friday fredag den 29. november, og vi er tilstede indtil lørdag den 21. december, oplyser Lene Solvejg Pedersen fra Soroptimisterne.

- Vi sælger dekorationer, smukt julepynt, som kan bruges til bl.a. værtindegaver og pakkespil. Vi har også en del hjemmelavede ting bl.a. syltede rødbeder og hjemmestrikkede sokker.

Der er en stor chance for at vinde dejlige gevinster i tombolaen. Gevinster som er sponseret af byens handlende og klubbens medlemmer.

Soroptimisterne arbejder for menneskerettigheder via praktiske projekter for alle og bidrager til at forbedre især kvinders og pigers vilkår.

Klubben støtter lokale, nationale og internationale aktiviteter.

- Vi har tidligere støttet Julemærkehjemmet, TUBA, Reden, Hospice Vendsyssel, Børns Voksenvenner og Grønlandske børn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...