Børn deltager i krible-krable-aktivitet i og omkring spejdernes bålhytte ved deres spejderhus i Overgade i Hjørring

HJØRRING: Som en del af regeringens pakke til sommeraktiviteter for børn, afholder KFUM-spejderne, Sct. Catharinae gruppe Sommerspejd for børn i alderen 5 til 7 år. Det forgår tre tirsdage i sommerferien i og omkring spejdernes bålhytte ved deres spejderhus i Overgade, Hjørring.

Aktiviteterne tager udgangspunkt i de insekter, som vi kan finde i haven. Spejderne kalder det krible-krable aktiviteter, idet både lege, sange og øvrige aktiviteter tager udgangspunkt i et insekt.

Første gang handlede det om edderkoppen, hvor der blandt andet blev lavet edderkopper af piberensere og perler samt kravlet igennem et edderkoppespind.

Den efterfølgende gang Sommerspejd handlede om regnormen, og regnvejret var ikke nogen hindring.

Der blev fundet masser af regnorme, blandt andet ved at trampe i jorden, så ormene troede, at det regnede, spist regnorme, som dog var lavet af spiselige ting samt fundet ting i en skål fyldt med ”regnorme”.

Børnene prøvede også at kravle igennem en tunnel og bevæge sig som en regnorm gennem jorden. Der er endnu en gang Sommerspejd tilbage, og det vil handle om snegle.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...