Nordjysk Pigekor optræder hos UCN i Hjørring

HJØRRING: Lørdag 9. juni kl. 15 er der rig mulighed for at komme i sommerstemning, når Nordjysk Pigekor holder korets traditionsrige sommerkoncert på UCN, Skolevangen i Hjørring.
Her er det både Nordjysk Pigekors juniorkor og koncertkoret der synger. Der serveres traditionen tro eftermiddagskaffe og hjemmebagt kage i pausen.
Nordjysk Pigekor, der i 2017 vandt guld- og sølvdiplom i en stor international korkonkurrence i Rom, er i topform.
Billetter til koncerten købes i døren.
Kordirigenter er Tine Windbirk og Christina Kjærulff.
Der er endvidere mulighed for at høre Nordjysk Pigekor synge stemningsfuld midsommer-komcert sammen med Ålborg Symfoniorkester og Klarup Pigekor Sct. Hans Aften lørdag 23. juni Kl. 19 i Musikkens Hus Ålborg. Solist til denne aften er: Maria Lucia og konferencier Mads Steffensen, som også skal afholde årets båltale udenfor på pladsen ved fjorden og Musikkens Hus.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...