U17-drenge var til JM i indefodbold

HJØRRING: Hjørring If´s U17drenge deltog i weekenden 2. og 3. februar i Jysk Mesterskab i indefodbold i A-rækken.

Klubben har sendt følgende referat:

- Efter en lidt tøvende start kommer der i løbet af lørdagen gang i Hjørring drengenes velkendte fodboldmaskine, som også fortsatte søndag formiddag, hvilket resulteret i en sikker 3. plads i indledende runde og dermed en semifinale plads. Modstanderen var Skovsgaard, som vi knebent havde tabt til lørdag.

Her fandt HI drenge melodien og spillede modstanderen ud af banen og var dermed klar til finalen for 2 år i træk.

Modstanderen var de tre-foldige mestre fra Koldby/Hørdum IF.

Desværre fik vores modstander gevaldigt skovlen under os og de vandt fortjent kampen, så vi måtte ”nøjes” med en sølvmedalje. Men alt i alt, en flot sæson af HI drengene, som blev afsluttet med en fortjent 2 plads ved det Jyske Mesterskab.

- En kæmpe stor tak til forældrene og vores sponsorer for en super opbakning gennem hele sæsonen, lyder det.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...