6. og 7. august spiller trioen op med nye og gamle numre i Den Blå Café

HJØRRING: Slåbrock Trio giver koncert i Den Blå Café i Lønstrup – den gamle biograf – torsdag 6. og fredag 7. august.

Det er sjette år i træk, slåbrockerne er på plakaten i Lønstrup.

I starten af september går de på scenen i Freddy’s Bar i Frederikshavn for femte år i træk.

Trien er aktuel med en sprit-ny single-udgivelse ”Mona fik Corona”. Men publikum kan også se frem til de kendte numre.

- Jo, selvfølgelig spiller Slåbrock Trio sangene fra de gyldne år i 1970erne og 80erne, siger Kjeld Torbjørn alias mr. Slåbrock.

- Og det er sgu ikke kun for publikums skyld. Jeg kan stadig li’ at synge ”To gears Diesella” og ”Truckdrøwe Maj” og ”Er min ring mon for stram til din finger”. Men jeg har osse et par nye i posen – og folk har taget virkelig godt imod numre som ”Vild med flæsk” og ”En dansktop-sang”

Slåbrock Trio består desuden af Ole Albrechtsen og Torkild Mørch Albrechtsen på diverse guitarer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...