For et år siden blev Sonja Sørensen opereret første gang for en kræftsvulst - efter et barskt forløb er hun klar med fornyet energi og ny tro på livet

HJØRRING: Sonja Sørensen fra Hjørring har det seneste år været igennem et barskt sygdomsforløb med cancer. Kræfterne er langsomt ved at vende tilbage.

Og nu har hun behov for at dele sin historie for at fortælle andre, at håbløshed kan vendes til håb og fornyet energi.

Forløbet har lært Sonja at tage vare på sig selv, og forleden forkælede hun sig hun krop og sind med en makeover hos salon Divine Wellness i Østergade. Her fik både negle, vipper og hår en kærlig behandling, og hun kunne forlade frisøren med en fornemmelse af, at hun har taget hul på en ny begyndelse i tilværelsen.

Men tankerne om det seneste års angst og smerte er der stadig. Det vil de altid være.

Første operation

De første symptomer på at noget var galt, mærkede hun for godt et år siden. Hun svedte meget om natten og var generelt utilpas, men lægen tilskrev det i første omgang overgangsalderen. Siden fik hun smerter i højre side, og hun fornemmede at noget var helt galt. En scanning 16. november for et år siden afslørede, at hun havde en stor svulst på højre æggestok.

- Lægen sagde, at æggestokkræften havde spredt sig til overfalden af lever og lymfer og til fedtforklædet i bughulen. Og så gik det stærkt. Gudskelov.

Første operation gennemgik Sonja 27. november 2017.

- Jeg vågnede op af narkosen, og lægen fortalte mig, at de ikke kunne fjerne svulsten på daværende tidspunkt. Der var fare for, at kræften skulle sprede sig yderligere ved operativt indgreb.

Hjemme igen

Sonja skulle i gang med kemobehandling 12. december - og efter tre måneder skulle hun så være klar til en ny operation, hvor svulsten kunne fjernes. Desværre gik der betændelse i operationssåret, og hun måtte indlægges til behandling med antibiotika og operationer.

- Jeg troede hele tiden på, at jeg ville blive rask. Men jeg var bange for, at jeg ikke kunne komme i gang med kemobehandlingen hurtigt nok. De syge celler susede jo stadig rundt i mig. Det var skræmmende.

Efter en uge blev Sonja udskrevet med 30. december som ny dato på første kemobehandling. Hun boede et par dage hos sin datter og hendes familie, og første nytårsdag var hun retur i sit hjem i Hjørring i vante omgivelser. Men angsten havde fået sit greb i den tidligere plejer, der har arbejdet i hjemmeplejen.

- Jeg blev bange for at være alene, men så begyndte jeg at høre musik - og så bad jeg til gud hver aften. Jeg er blevet mere troende. Han har været der for mig, og han har sagt, at jeg ikke skal herfra nu.

- Det gav mig ro. Men jeg følte mig tit meget ensom. Ingen kan sætte sig ind, hvad den der er ramt føler - det forstår jeg godt.

- Jeg vil opfordre pårørende, bekendte og familie til at spørge ind til den, der er sygdomsramt og ikke høre hvad andre siger - det kan lettest skabe forvirring.

Anden operation

- Kemokuren gjorde mig meget træt og ked af det. Men jeg overbeviste mig hele tiden om, at det gjorde godt for noget.

I marts var kemoforløbet gennemført, og Sonja skulle igen på operationsbordet.

- En scanning viste nemlig, at svulsten var skrumpet, så de kunne fjerne det hele. Men jeg var bange. Jeg fik fyldt godt op i pyt-kassen og lagde låg på.

- Og jeg forstår godt, at det er svært for dem, der er omkring mig at forstå, hvad jeg går igennem.

Cysten, æggeleder, æggestokke, fedtforklæde og livmoder blev fjernet ved operationen. Og yderligere fire kemobehandlinger fulgte.

- Jeg har fået en utrolig god behandling og støtte på onkologisk afdeling og på Aalborg Sygehus Nord, hvor jeg har mødt stor forståelse.

Herefter gik det fremad, omend det var hårdt arbejde både fysisk og psykisk at komme videre.

- Min kolonihave holdt mig lidt oppe. Det var terapi. Der tog jeg derud for at komme lidt væk fra de mørke tanker.

En ny begyndelse

Sidste kemobehandling var 3. juli i år.

- I dag føler jeg mig helbredt. Min blodprøve og scanning og cancertal er flotte. Jeg skal til kontrol hver tredje måned. De holder øje med mig, og det er jeg glad for.

Sonja er bevidst om, at canceren kan komme igen.

- Men jeg tænker positivt.

Hun deltager i et tilbud for patienter med senfølgeskader.

- Det er rigtig godt. Jeg føler mig ikke så alene. Jeg har så mange smerter i mine ben, og jeg taber mange ting - det er følger efter kemoen. Jeg går også til motion og vandgymnastik for at holde mig i gang.

- Når jeg tænker på, hvad jeg har været igennem, så er jeg glad for at være nået hertil i dag.

Sonja deltager også i et forløb hos en psykolog med andre kræftramte.

- Det er rigtig dejligt at dele erfaringer og tanker med dem, der har prøvet det selv.

Om onsdagen deltager hun i et kreativt tilbud på Vendsyssel Kunstmuseum, hvor hun maler. Og det gør hende mentalt godt.

Meget at leve for

Under kemoen tabte Sonja næsten al sit smukke lange hår.

- Jeg blev modtaget i frisør Saxen med varme og venlighed, da jeg skulle have mit cirka 60 centimeter lang hår klippet af. Salonens indehaver kunne forstå mig, og det gav mig så meget luft og energi. Jeg havde min datter og lille barnebarn med, og det hjap mig - jeg følte mig ikke så alene.

Håret er ved komme retur. Og da hun for få uger siden var hos salon Divine Wellness, var det en stor glæde for hende at sidde i frisørstolen igen.

- Det var omsorg for mig selv.

- Mange har vist omsorg for mig, og jeg vil så gerne hjælpe andre. Nu er jeg er klar til at blive besøgsven igen eller til at tage ud på et plejehjem og gå tur med beboerne.

- Og jeg føler virkelig, at jeg har meget at leve for - mine dejlige børnebørn, tre voksne børn, svigerbørn og tætte venner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...