HJØRRING: Kom med på en guidet rundvisning i særudstillingen om gårdmalerier på Vendsyssel Historiske Museum, sammen med arkitekt Niels Bendsen.
Gårdmaleriet var forgængeren for luftfotografiet af ejendommens samlede herligheder. Fra slutningen af 1800-årene og frem til midten af 1900-årene skaffede en kreds af amatører penge til dagen og vejen ved at rejse rundt og tilbyde gårdmændene et skilderi af deres ejendom. Disse malerier har igennem mange år været et emne i museets forskning, og malerierne bliver nu omdrejningspunkt for en ny stor særudstilling.
Onsdag 11. juli klokken 14. er der omvisning ved udstillingens skaber arkitekt Niels Bendsen.
Selve omvisningen er gratis mod almindelig entré og har en varighed på ca. 1 time.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...