I kvindeugen frister Bryghuset Vendia og Hjørring Handel med VIP-aften

HJØRRING: Syns-, lugte-, smags-, høre- og følesansen kommer i spil til VIP-aften på Bryghuset Vendia 20. marts.

Hjørring Handel og Bryghuset Vendia står bag aftenen, der sætter festlig punktum for kvindeugen, og kvinderne bliver fristet med både lækker mad, drikke, underholdning, præmier og hemmelige overraskelser.

- Bryghuset lægger sig virkelig i selen for at lave noget unikt og kræse for kvinderne. Udover det, og som altid, så er der også lidt god ballade og masser af præmier, smiler Rikke Ejsenhardt.

- Det bliver en ”lækker” og festlig aften - vi lover det bliver sjovt og overraskende.

Arrangementet inkluderer mange forskellige lækre retter, som serveres i flere etaper med tilhørende drikke og vine.

- Udover dette er der hemmelige oplevelser og en ”lækker” overraskelse. Vi vil ikke sige mere, men vi garanterer, at det bliver en fantastisk aften i det bedst selskab, forsikrer arrangørerne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...