Fire store sandskulpturer af skabt af hollandske sandkunstnere giver ekstra oplevelser i shoppingbyen Hjørring

HJØRRING: Når Hjørring går all-in, så sker der noget.

Sådan er det med Sand-eventyr, sommerens store fællessatsning i den gamle amtsby, men med klare guidelines ud i det omkringliggende samfund.

Sandeventyr har sit afsæt i fire meterhøje sandskulpturer af lokale attraktioner.

Rubjerg Knude Fyr og Murer Kjeld er således flyttet ind på Springvandspladsen - altså et fyr bygget i sand og klumpfisken er rykket fra Nordsøen Oceanarium til Metropol ShoppingCenter.

De blev afsløret for offentligheden for først i juni.

Siden har kunsterne bag de to værker - de hollandske skulptører - Edith Wetering og Wilfred Stijger - arbejdet videre med de to sidste skulpturer, som tryller en miniudgave af Børglum Kloster frem af det særlige lerholdigt sand fra Ølstrup samt sommerhyggen ved Det blå ishus i Tversted og krondyrene i Slotved Skov.

De to værker blev indviet torsdag 25. juni - dels ved A-Z og dels ved Meny.

Starten gik ved A-Z, hvor Børglum Kloster har fået sin plads.

Viceborgmester Per Møller motiverede valget af Børglum, som han også har et stærkt personligt forhold til.

- Vores satsning her er at understøtte helhedsprojekter, der kan inspirere og skabe fællesskaber, lød det i talen.

Godsejer Anne Rottbøll fortalte derefter levende om sandskulpturen og og de forskellige elementer, der indgår i den.

Vi hørte om billedfrisen fra Svend Estridsens tid omkring 1060, som er en slags dåbsattest for den kirke, der lå før den nuværende.

Og vi gik i clinch med de små engle, Stygge Krumpen og selve klostret.

Jo, der er nok at tage ind.

Det var Anne Rottbølls datter Benedicte, der klippede snoren til værket.

Herefter gik turen til Meny, hvor Det Blå Ishus nu er rykket ud i sandskulpturel sammenhæng sammen med Slotved Skov.

Og efter snoreklippet her er Sandeventyr nu et helt projekt, man kan vise frem og være stolt over.

- Vi vil vise Hjørring fra sin bedste side. Derfor inviterer vi fire af kommunens store seværdigheder ind i Hjørring, Vi er ikke i tvivl om, at det vil tilføre shoppinglivet en ekstra kant - og samtidigt bane vejen for at vise alt det andet, kommunens også byder ind med, siger Rikke Ejsenhardt, event- og aktivitetschef i Hjørring Handel.

- Vi skal gøre alt hvad vi kan for at spille hinanden gode, så der kommer et godt output til alle, der gæster os - uanset om det er på Springvandspladsen, hvor man kan opleve en sandskulturel udgave af Rubjerg Knude Fyr eller og det er ved fyret, hvor man kan opleve det live på sin nye plads - lidt på afstand af klittens kant.

Skulpturerne bliver stående hele sommeren og kan ses i hvert fald frem til september.

- Ja, måske bliver Sandeventyret stående frem til vi tænder julelysene, siger Rikke Ejsenhardt.

Sandskulpturprojektet er støttet af Hjørring Kommune.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...