Hjørring Læplantningslaug er klar til endnu et år med kollektiv læplantning - uden tilskud

HJØRRING: Hjørring Læplantningslaug efterlyser netop nu lodsejere, der vil plante læhegn på deres jord. Tilbuddet om kollektiv læplantning gælder i år lodsejere i den østlige del af kommunen, og tilmeldingsfristen er 25. januar.

Hjørring Læplantningslaug samarbejder med HedeDanmark, og plantningen foregår uden tilskud, til konkurrencedygtige priser - og uden bureaukrati, som formand for læplantningslauget, Niels Ole Volhøj, udtrykker det.

Læplantningslaugets formand konstaterer, at det er blevet for besværligt at plante læhegn med tilskud, og sidste år plantede lauget de første læhegn uden støtte.

- Der følger mange restriktioner og meget bureaukrati med tilskuddet. Og prisen er næsten den samme, som hvis man fik tilskud, tilføjer Niels Ole Volhøj.

HedeDanmark står for planlægningen af plantningen og kontrakten med den enkelte lodsejer, og det er da også HedeDanmark, der står for både jordarbejde, plantning og pasning.

- Der bliver plantet bidresistente sorter, for vi har store problemer med især rådyr, så vi har brug for såkaldte bidresistente, robuste sorter i læbælterne - sorter, der er hurtigtvoksende.

2019 var første år Hjørring Læplantningslaug tilbød kollektiv læplantning uden tilskud i den vestlige del af kommunen. Og ordningen blev godt modtaget. Derfor fortsætter plantningen i år i den østlige del.

Formålet med kollektiv plantning er at gøre dette så billigt og rationelt som muligt - og give sikkerhed for en god etablering af planterne.

Hjørring Læplantningslaug har i mere end 35 år organiseret kollektiv læplantning og plantning af småbiotober i den østlige del af Hjørring kommune. Hertil har lauget sørget for hjemsøgning af tilskud fra stat og EU efter de forskellige tilskudsordninger, der har været gennem tiden.

Fremgangsmåden har været at lauget med passende års mellemrum (4-5 år) at udbyde udbyde læplantning i laugets område.

Medlemmer i lauget er de landbrug, der har fået plantet. Private grundejere er også velkommen.

Læs mere på: hjoerring-laeplantningslaug.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...