Entreprenøren sætter skovlen i Østergade og Vestergade

SINDAL: I næste uge begynder Hjørring Vandselskabs entreprenører at grave på Vestergade og fortsætter på Østergade.

Arbejdet har ligget stille i sommerferieugerne.

- Deres arbejde forventes at vare indtil uge 43, og vi beklager de gener, det vil få for jer, der bruger midtbyen, lyder det i en pressemeddelelse fra Hjørring Vandselskab.

Som sidst betyder opgravningen af Østergade og Vestergade, at krydset ved Nørregade delvist spærres af, således at man kan køre op ad Nørregade og ned ad Jernbanegade fra Østergade/Vestergade, men ikke ud på Østergade/Vestergade fra Jernbanegade og Nørregade.

Se hjvand.dk for tidsplanen for Sindal.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...