Klsoter MC er på banen efter coronakrisen

KOMMUNEN: Kloster MC har som så meget andre været i dvale her under coronakrisen, men nu har klubben igen aktiviteter i deres klubhus på Skovager i Poulstrup, ligesom de kører på fællesture på landevejen.

Klubben har endda oplevet vokseværk, da der er kommet en del flere medlemmer til klubben.

Årets første fællestur gik til Bindslev, hvor medlemmerne var inde og se en privat veteranknallertsamling hos Peter, der er en fantastisk fortæller.

Klubben har også været på en hyggelig sommertur til Blokhus og Gjøl, og har flere store fællesture i støbeskeen, som er planlagt således, at det kun koster benzinen.

Kloster MC kører fællesture, hver onsdag kl. 18.30, og alle interesserede er velkommen til at kigge forbi klubhuset for enden af Skovager i Poulstrup, og få en snak med de rare MC-folk.

Kloster MC blev stiftet tilbage i 2010, og trods navnet er det ikke en kristen klub.

Klubben har bare en god humor og deres klubhus ligger på en del af klosterruten.

Klubbens stiftere blev desuden inspireret til navnet Kloster MC af rygtet om, at der findes en 12 kilometer lang underjordisk tunnel fra Børglum Kloster, som var et munkekloster, og over til Vrejlev Kloster, som var et nonnekloster.

Klubbens klubhus kaldes desuden ”Det bette kloster”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...