Flere end 100 børn ventes til markedet i Hjørrings midtby 11. august

HJØRRING: Hjørring Handel inviterer til Børnekræmmermarked på Springvandspladsen i Hjørring lørdag 11. august.
- Har du en junior kræmmer i familien? Så er det nu du skal slå til. Måske lidt af sommerferien kan bruges fornuftigt på at få ryddet op i gemmerne og fundet de ting frem, som man enten er blevet for stor til eller som man bare ikke rigtigt gider lege med mere, lyder opfordringen fra Rikke Ejsenhardt, event- og aktivitetschef i Hjørring Handel.
Børnekræmmermarked i midtbyen er blevet en fast tradition og flere end 100 børn plejer at deltage med gode legesager og børnetøj. Standende opstilles på Springvandspladsen, i Strømgade og Østergade.
- Køb din plads senest mandag 6. august inden klokken 12 eller så længe, der er borde. Der er rift om pladserne, lyder det fra eventchefen.
Pladserne kan købes her: https://billetto.dk/e/bornekraemmermarked-billetter-296987
Pladsnummer bliver tildelt efter købs-rækkefølgen. Og ønsker man at stå ved siden af nogen bestemt, er det derfor vigtigt, at de køber deres pladser sammen.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...