Rikke Andrup signerede og holdt foredrag hos Arnold Busck i Metropol i anledning af erotisk roman

HJØRRING: Forleden gæstede den lokale forfatter Ella-Maluca Floyd, måske bedre kendt som Rikke Ella Andrup fra Hjørring, Arnold Busck i Metropol. I anledningen af hendes bogudgivelse - Kendras Blind Date - indbød forfatteren og boghandleren til bogsignering og foredrag.
- Jeg er helt blæst bagover af den fantastiske modtagelse min bog og jeg har fået, siger Rikke Ella Andrup.
- Både af læserne, men bestemt også af personalet her i Arnold Busck. De har virkelig sørget for, at denne dag kunne blive noget særligt, tilføjer hun.
Efter er par travle timer med signering holdt forfatteren og forlæggeren foredrag om forfatterskabet, bøgerne, forlaget og fremtidsplanerne.
Allerede fredag den 10. august udkommer forlaget med den næste udgivelse. Debuterende forfatter Kis Baadsgaard er klar med den erotiske spændingsroman Mørk fortid. I den forbindelse besøger hun Bog og Idé i Hirtshals lørdag den 11. august, hvor hun står klar til signering og en snak med læserne.
- Jeg ser virkelig frem til denne udgivelse, da Kis har fået en helt særlig plads i mit hjerte, fortæller Rikke Ella Andrup og fortsætter:
- Kis Baadsgaard er en dygtig forfatter, men det har bestemt ikke været let for hende. Kis er ordblind, men pokkers stædig. Så i et tæt samarbejde har vi redigeret hendes bog, så den er helt klar til læserne.
Kendras Blind Date udkom den 15. juli på Forlaget Nelumbo, som ejes af forfatteren selv. Fortællingen er en erotisk og psykologisk roman. Kendra og hendes to veninder udfordrer jævnligt hinanden, og denne gang er det Kendras tur ...
Mørk fortid udkommer den 10. august. Bogen er en erotisk spændingsroman.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...