Menighedsrådet har inviteret Anne Grethe og Helge Rude Kristensen til Vrejlev Kirke

HJØRRING: Menighedsrådet for Vrejlev og Hæstrup kirker inviterer onsdag 28. oktober til foredrag med Anne Grethe og Helge Rude Kristensen – mange vil også kende dem som «Familie på farten».

I 2019 pakkede de endnu engang deres gamle Land Cruiser - og sendte den over Atlanten til Nordamerika, for derfra at tage på en tur fra Halifax i det sydøstlige Canada med kurs mod Alaska.

I 180 dage var Land Cruiseren en rullende pensionistbolig på 44.000 kilometer ad de nordamerikanske veje…

Anne Grethe og Helge har for længst rundet de 60, men eventyrlysten er ikke gået på pension.

Foredraget er ikke blot en palet af flot natur og spændende mennesker – men også en fortælling om, at eventyret lever videre i livets efterår.

Foredraget ledsages af mere end 900 billeder og underbygges af musik og reallyde…

Foredraget foregår i Vrejlev kirke, Vrejlev Kirkevænge 3, 9760 Vrå - onsdag den 28. oktober klokken 19.30

Der er fri entrè.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...