Kaltoft, Boateng og Abou Ali stod for de nordjyske mål i vendelboernes træningskamp

FODBOLD: Onsdag eftermiddag blev Vendsyssel FF slået af superligaklubben Randers FC, da de mødtes i en testkamp. Det blev en målrig affære, som endte 4-3 til værterne.

Det skriver Vendsyssel FF på deres Facebook-side.

Den tidligere Hobro-spiller Vito Hammershøy-Mistrati åbnede målfesten, hvorefter AaB-lejesvenden Wessam Abou Ali udlignede på straffespark.

Herefter bragte Vendsyssel sig foran, da Andreas Kaltoft steg højest ved et hjørnespark. Få minutter senere udlignede værterne dog. Kort efter pausen kom nordjyderne igen i spidsen, da Christoffer Boateng gjorde det til 3-2 til Vendsyssel.

Saba Lobjanidze og Mikkel Kallehauge vendte dog kampen med to mål for de blåblusede.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...