Gylden mulighed for at komme tæt på fyret, hvis man er gangbesværet

HJØRRING: Lørdag 19. maj kan man opleve naturen fra en hestevogn, når destinationen for de firbenede er Rubjerg Knude. Turen starter fra P-pladsen og fører op ad Fyrvejen til Rubjerg Knude fyr. Undervejs vil naturvejleder Jakob Kofoed fortælle om områdets natur, klitplantagen, sandflugten og havtornekrattet. Hestevognen stopper ved sandklitten - og herfra bliver der der mulighed for at trave rundt ved fyret, hvor der fortælles om fyrets historie. Herfra går turen tilbage til startsted. Turen er også en mulighed for at komme tæt på fyret selv om man er dårligt gående eller sidder i kørestol.
Turen begynder kl. 15.30, og det koster noget at deltage.
Det anbefales, at man tilmelder sig turen på forhånd, da der kan blive udsolgt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...