Villerup Hovedgaard har de netop åbnet en WEB-shop, hvor man blandt andet finder stærke, håndlavede pilekurv

HJØRRING: Nu kan man skyde genvej til klima-venlig shopping. Villerup Hovedgaard har netop åbnet en web-shop, hvor man finder stærke, håndlavede pilekurve.

Kurvene er udviklet til at kunne erstatte, hvad der ellers er et langt livs brug af plasticposer.

- En kurv flettet af en dygtig håndværker kan næsten ikke slides op – end ikke af den mest ihærdige shopper, siger Birgit Gehl Østergaard-Jensen, kurvefletter og kontorchef i PileByg.

Hun tilføjer, at dygtige kurveflettere til gengæld er stadig sværere at finde.

- Vi har enkelte og yderst dygtige pileflettere i kunsthåndværker-regi i Danmark; men, den gamle tradition for kurvefletter-virksomheder er uddød. Vi har igennem 30 års virke med pil kun kendskab til få professionelle foretagender i Europa, der kan levere stærke og gode ”hverdags-kurve”. Og det er dem vi støtter og bruger.

Det er virksomheden PileByg, der driver web-shoppen. De er kendt for at producere klima-venlige støjskærm og hegn – og senest etableringen af biologisk kystsikring; udviklingen af WEP-shoppen ligger i tråd med dét arbejde. Og pileavleren selv, Johannes Falk siger:

- Når vi bønder på Villerup har fået en web-shop – så er det ikke for at fylde hylderne op med sager, der har været en tur kloden rundt i en container. Det skal være godt og nyttigt design, gerne forarbejdet fra vores egen mark - noget som vi kan stå inde for, og som simpelthen er godt og holdbart håndværk.

I web-shoppen finder man således forarbejdet pil til beklædning og design i boligen – og hegn og gærde, der kan give læ i en længere årrække end de gængse pilehegn; og nåh ja… så finder man også et gourmet Bryg. En øl fra Skagen Bryghus, der med indhold af pil skulle kunne garantere mod tømmermænd. Salicylsyren i hovedpinepiller blev historisk set udvundet af netop piletræer, men lige den virkning tør de dog ikke give garanti på.

Web-shoppen har base i Villerup Hovedgaards Bindingsværklade fra 1700-tallet, netop renoveret og præmieret med Hjørring Kommunes Arkitekturpris 2019.

Den har derfor smukke rammer, og det er formidlet ind det digitale univers; men, man planlægger af den grund også events, hvor stedet byder indenfor på selve Villerup, blandt andet hvor Birgit Gehl vil fortælle mere om den stærke pilekurv. Hun har udgivet flere bøger om kurveflet, og i PileByg arbejder alle nu på at give pilekurven en renæssance blandt en bredere skare af shoppere – og også derved give plasticposerne grundskuddet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...